top of page
Søg
  • Forfatters billedenorddahlogco

Billedevinklen på dit portræt er afslørende, læs her hvorfor:

Opdateret: 11. apr. 2023




For 7 rynkers tid siden, skulle jeg holde et oplæg omkring portrætter.

Dertil den fine serie af selvportrætter, man må jo bære sit lys ;).

MEN hæng på, for der er faktisk en fin pointe. Og jeg gerne vil dele den med dig.


Du sender nemlig vigtige signaler med vinklen på dit portrætbillede.

Signaler, der afspejler magtforholdet mellem dig og de personer, der kigger på dit billede. Signaler der fortæller en hel del om dig. Og er du bevidst om disse signaler kan du bruge dem strategisk i forhold til det billede du gerne vil give omverdenen.



HERE GOES.


De 3 psykologiske triggere:

  • Hvis billedet er taget lige på eller midt for. Sender du et neutralt signal om, at vi er to ligeværdige personer, der “taler” sammen. Du giver modtageren et indtryk af ægthed, oprigtighed og autencitet.

  • Tages billedet lidt oppefra. Vil du fremstå yngre, og blive opfattet mere som en der skal beskyttes, eller passes på.

  • Omvendt vil du, på et billedet taget nedefra, fremstå overlegen, dominerende, magtfuld, selvsikker. Man vil se op til dig.

I virkeligheden hænger det meget fint sammen med vores adfærd og hvordan vores hjerner er skruet sammen biologisk.


Vi har nemlig fra barns kigget op på vores forældre. Vi har været afhængige af deres beskyttelse og styrke. Og de har typisk fremstået selvsikre og magtfulde.


Omvendt kigger vi, som voksne, ned på vores børn. Vi giver dem instinktivt omsorg, beskyttelse og ønsker at tage vare på dem.


Det er det samme, magtforhold, beskueren opfatter, mere eller mindre bevidst på billeder. Teknikken er iøvrigt meget brugt i filmverdenen til at underbygge en persons karakter.

MEN lad mig understrege, at der er ikke noget rigtigt eller forkert her. Det handler nemlig om, i hvilken kontekst billedet skal ses. OG så handler det i høj grad om, at tage kontrollen over, hvilke signaler du gerne vil sende.




318 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page