top of page

Billedevinklen på dit portræt er afslørende, læs her hvorfor:

  • Forfatters billede: norddahlogco
    norddahlogco
  • 23. feb. 2021
  • 2 min læsning

Opdateret: 26. mar.



For 7 rynkers tid siden skulle jeg holde et oplæg om portrætter.


Dertil den fine serie af selvportrætter – man må jo bære sit lys ;). MEN hæng på, for der er faktisk en fin pointe, jeg gerne vil dele med dig.


Du sender nemlig vigtige signaler med vinklen på dit portrætbillede. Signaler, der afspejler magtforholdet mellem dig og dem, der ser dit billede.

Signaler, der fortæller en hel del om dig.

Hvis du er bevidst om disse signaler, kan du bruge dem strategisk i forhold til det image, du ønsker at sende til omverdenen.


HERE GOES:


De 3 psykologiske triggere:


  1. Lige på – den neutrale og autentiske

    • Hvis billedet er taget direkte forfra, sender du et neutralt signal om ligeværdighed.

    • Modtageren opfatter dig som ægte, oprigtig og autentisk.

  2. Oppefra – den beskyttelsesvækkende

    • Hvis billedet er taget lidt oppefra, fremstår du yngre og mere sårbar.

    • Det giver beskueren en naturlig trang til at beskytte eller tage vare på dig.

  3. Nedefra – den magtfulde

    • Hvis billedet er taget nedefra, virker du overlegen, dominerende, magtfuld og selvsikker.

    • Beskueren vil ubevidst se op til dig – bogstaveligt og metaforisk.



Biologien bag vores perception


I virkeligheden hænger dette tæt sammen med vores adfærd og hvordan vores hjerner er skruet sammen biologisk.

  • Som børn kigger vi op på vores forældre, som vi er afhængige af for beskyttelse og styrke.

  • Som voksne ser vi ned på vores egne børn og instinktivt føler vi et ansvar for at passe på dem.

Det samme magtforhold registrerer vores hjerner – mere eller mindre bevidst – når vi ser billeder. Teknikken er iøvrigt flittigt brugt i filmverdenen for at underbygge en karakters personlighed og status.


Kontekst er alt!


Men lad mig understrege én ting: Der er ikke noget rigtigt eller forkert valg her.

Det handler om konteksten, billedet skal bruges i. Og vigtigst af alt – at tage kontrollen over, hvilke signaler du gerne vil sende.

Så næste gang du vælger dit profilbillede, overvej vinklen – og hvad du gerne vil signalere til verden.


Tak fordi du læste med.



Comments


bottom of page